Bondegården
Hereford Kødkvæg
Hos os går kvæget ude hele året, med adgang til læskur i kolde eller meget våde perioder.
I græs sæsonen(marts/april- oktober/november) lever de af græs, urter og ukrudt med tilskud af mineraler.
vi laver selv vores egen sammensætning af økologiske frø der giver en god græs-urteblanding der både giver smag og er med til at holde dyrene og markerne i god form. Blomsterne og urterne i blandingen er også med til at give plads og levested til masser af insekter mv.
Om vinteren er der altid adgang til læskur med masser af tør halm at putte sig i og holde sig tør hvis vejret er vådt og koldt.
I vinterperioden fodre vi med græswrap, grønkornswrap, foder mineraler og lidt tilskud af økologiske ærter, bønner og korn.
Fårene
Vi har flest Såner men også nogle enkelte finuld og nogen kryds mellem Finuld, Såne og Texel.
Fårene går ude på græs det meste af året men kommer på stald op til og lige efter læmning
fårene går delvist i naturpleje på engarealer og delvist på egne og forpagtede arealer.
De lever hovedsageligt af græs, urter og ukrudt. i vinterperioden suppleret med græs- og grønkornswrap. I perioden hvor de går med vædder og perioden omkring læmning så får de lidt tilskud af økologisk korn, ærter og bønner.
hele året har de fri adgang til fodermineraler som de selv spiser efter behov.
Kaninerne
Vi har øvet os i kaniner de seneste år og de bliver i løbet af vinteren omlagt så vi fremover kan producerer økologiske kaniner.
Det meste af deres liv går de i store græsningsbure der rykker rundt daglig så de laver af frisk græs, frugt mv.
Kaninerne er store kødracer som giver en fin slagtekrap men de kan selvfølgelig købes levende
Græsset
Græsset på gården er en blanding af urter, blomster og diverse græssorter.
Både græsser og urter er udvalgt så de er gode til både vores dyr, insekter og selve markerne.
fx sår vi store mængder cikorier der giver fine bloster til bierne. Laver en lang pælerod der lufter godt ned i jorden, kan hente vand op, dybt nede fra i tørreperioder og er med til at sikre at dynerene mod parasitter.
Når vi omlægger markerne så sår vi en blanding af havre, ærter og bønner som høstes og wrappes mens det stadig er grønt(grønkorn), før kornet modnes.
Det giver græsset og urterne mulighed for at vokse sig stærke i bunden af marken og er med til at holde mængden af ukrudt i de nye marker nede.
Samtidig giver det os et godt tilskudfoder til at fodre med i vinter og omkring læmning og kælving.
Haven og frugttræerne
Vi har en masse dejlige frugttræer på ejendommen som vi bruger i Madværkstedet og vi planter løbende nye spændende sorter og typer så der måske kommer nye ting på hylderne fremover.
Køkkenhaven leverer krydderurter, salat og diverse andre tind til brug både i madlavning og marmelade produktion.
Vi håber at kunne udvide med et stort drivhus i løbet af vinteren så vi forhåbentlig kan producerer endnu mere til at sælge i gårdbutikken og til at bruge i madværkstedet.